Evaluering

Børnene oplever naturen som et rum for fysisk udfoldelse

Børnene erfarer naturen med alle sanser

Naturen som et rum, hvor børnenes æstetiske oplevelser stimuleres

Børnene oplever konkurrence gejst

Alt kan lykkes, hvis man ikke giver op

Snegle er sjove dyr :)

SMTTE modellen - den store sneglejagt 2015

Sammenhæng:

Efter mit første forløb har jeg iagttaget, at det i den pædagogiske praksis er vigtigt  at tage hensyn til børnenes initiativ uanset hvilket emne man arbejder med. Dvs. at det er vigtigt i de planlagte aktiviteter at have plads til spontanitet og til at kunne rette de planlagte efter børnenes initaitiv. Børnenes initiativ kan komme til udtryk gennem de spørgsmål de stiller, den interesse de viser  og den unikke/egne udforskende tilgang de har.

Jeg har igen valgt snegle som det overordnede tema. Børnene skal finde forskellige arter snegle, derfor skal vi på en lang tur. På turen vil jeg ud over sneglejagten også lægge fokus på, at børnene oplever naturen og naturfænomener så bredt og rigt, som det er muligt. Jeg vil tage udgangspunkt i mig selv som den vidne og nysgerrighed fremmende voksne. Derudover tager jeg udgangspunkt i børnenes egen passion, deres kundskaber og færdigheder.

Sted: Børnehuset Kruså.

Hvornår: 30. september 2015

Målgruppe: de ældste børnehavebørn (7 børn)

Mål:

At børnene lærer at være vedholdende og opdage, at alt kan lykkes, hvis man bare ikke giver op.

At børnene oplever konkurrence gejst.

At børnene får erfaringer om snegle som sjove dyr.

At børnene erfarer naturen med alle sanser.

At børnene oplever naturen som et rum for fysisk udfoldelse.

At stimulere børnenes æstetiske oplevelser.

Tiltag:

Hvert barn skal trække et kort med en snegl på. Sneglekortet viser, hvilken snegleart barnet skal lede efter.

Vi leder efter snegle indtil vi finder alle arterne. Hvert barn skal opleve succes uanset hvor længe det vil tage.

Vi skal på en lang tur med børnene gennem skoven med mange bakker.

Under jagten lægger vi også mærke til forskellige planter, bær, dyrespor osv. Alt det vi finder undervejs.

Vi snakker om det børnene synes er interessant.

Jeg er lyttende og omhyggelig.

Tegn:

Børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål.

Børnene fortæller om det, de har oplevet til de andre voksne og forældre.

Børnene er glade og vil igen på sådan en tur.

Evaluering:

Jeg evaluerer forløbet med nogle billeder på bloggen.

Den store sneglejagt 2015

Børnehuset Kruså, den 30. september 2015

Emne:

Den store sneglejagt 2015

Målet for børnenes udbytte:

At børnene udvikler nysgerrige og undersøgende tilgange til naturen.
At børnene får nye erfaringer med og i naturen og samtidigt genopfriskes de gamle.
At stimulere de tre primære sanser (labyrintsansen, følesansen og kinæsthesisansen).

At give børnene en følelse for, at deres spørgsmål er meningsfulde.
At børnene får størrere selvtillid ved at det lykkedes for dem at gennemføre opgaven.

De tegn på læring jeg vil iagttage undervejs i forløbet:

Jeg vil iagttage, hvad det er børnene interesserer sig for.

Den pædagogisk - didaktiske tilgang

Jeg vil benytte SMTTE modellen.

Forberedelse:

Sneglekortene

Grej

Kameraet

Praksisafprøvning den 25. september 2015

I dag har jeg været i “Børnehuset Kruså” for at gennemføre min praksisafprøvning nr.1. Jeg  startede kl. 8.30 på stuen med 7 af de ældste børnehavebørn. Jeg spurgte børnene om, hvad de ved om snegle. Svarene var:

-          De er slimede.

-          Nogle snegle har huse andre er uden huse.

-          Man må ikke dræbe snegle.

-          Nogle snegle er søde.

Jeg har også spurgt om, hvorfor snegle har slim? Svarene var:

-          Fordi de drikker meget vand.

-          De suger regnvandet ind i deres kroppe.

Efter diskussionen med børnene fortalte jeg om snegle og snegleslim. For at gøre nye begreber mere forståelige, har jeg brugt min medbragte snegl.

På den måde har jeg bragt sanseoplevelser, observationer og beskrivelse i spil. Jeg har vist dem, at sneglen sidder fast på glasset pga. slimen. Slimen gør, at sneglen kan glide over ujævne overfalerd og kan klatre op ad siderne på planter og træer uden at falde ned. Uden slim kan sneglen ikke komme af sted. Bagefter har jeg taget sneglen ud af glasset, så børnene kunne undersøge den nærmere ved at observere sneglen. Jeg har spurgt børnene, om de har lyst til at holde den i hånden. En dreng sagde ja. Han kunne mærke, hvor slimet sneglen var, da den kravlede på hans hånd.  Da jeg tog sneglen ned fra hans hånd, kunne alle børn se, at den havde efterladt slim på hånden. Pludselig var der flere børn, der også ville holde sneglen i hånden. Børnene var rigtig glade for, at jeg havde sneglen med og de kunne ikke lade være med at kigge på den.

Kan man lave en snegl af klodser???

Klokken 9 tog vi  afsted i skoven. Vi var heldige med vejret, fordi det havde regnet. Jeg fortalte børnene, at snegle elsker fugtighed. Derfor skulle vi finde en hel masse snegle i skoven i dag.

Da vi ankom til skoven, fordelte jeg børnene i 3 grupper. Hver gruppe fik et glas, som de skulle bruge til at putte de fundne snegle i.

Børnene leder efter snegle engageret

Hvor ligger snegle hen?

Måske her?

Eller her?

Under hyldebærtræet?

Endelig!! Tre skovsnegle

En Iberisk skovsnegl

Og en mere.. jubiii

Da alle tre gruppe havde fundet nogle snegle, begyndte vi med at eksperimentere med dem. Før vi skulle lave noget, havde jeg stillet spørgsmål, som havde sat børnenes fantasi og viden i gang. På den måde kunne de formulere hypoteser. Jeg spurge: ”Tror I snegle kan krybe hurtigere på en glasoverflade, en træoverflade eller på et stykke papir?” Alle børn skulle gætte.

Skal de sove nu?

Vi iagttog sneglene længe. De gad ikke bevæge sig. Vi skulle være meget stille for ikke at gøre dem bange. Endelig begyndte nogle snegle at krybe. Børnene havde formuleret en hypotese om, at de vil krybe hurtigst på en glasoverflade, fordi den var glat og ren.

Vi hældte lidt fedt og vand ud på sneglene for at se, om det kunne hjælpe med, at de begynder at krybe.

Jeg tog min snegl ud af glasset, for at vi kunne sammenligne, om der er forskel på krzbehastigheden af snegle med huse og snegle uden huse. Vinbjergsneglen gav med det samme gas. Børnene beundrede vinbjergsneglen. De syntes, at den er så sej. De kalde den ”Vitas snegl”.

Vi har undersøgt, om snegleslim er stærk og om man kan klæbe forskellige ting på den. Børnene har lavet en opfindelse, at snegleslim kan bruges i stedet for lim. Børnene har været optagede af at afprøve at klæbe forskellige ting fra min pose på snegleslimen.

Børnene havde også lavet en hypotese om, at snegle uden hus danner mere slim, end snegle med hus. Sneglene uden hus har mere slim, fordi de ikke har et hus på ryggen og derfor kan de suge mere vand ind i deres kroppe.

Nogle børn har været bange for at holde sneglen i hånden, fordi de syntes, at snegle er ”ulækre” dyr. Dette har jeg accepteret, fordi heller ikke alle pædagoger synes, at snegle er lækre dyr.

Da vi var færdige med eksperimenterne, skulle børnene samle sneglene ind i glas og slippe dem ud i naturen, ud i sneglenes hjem.

En gang imellem har det været svært for børnene at fastholde deres opmærksomhed. Især når vi skulle iagttage sneglenes krybehastighed. Nærvær og koncentration krævende situationer har været en udfordring under forløbet, fordi børnene helst ville, at der hele tiden skulle ske noget.

Da vi kom tilbage til institutionen, interviewede jeg børnene om forløbet. Jeg spurgte igen om, hvad de ved om snegle. Nu vidste de mere, end da vi startede. De vidste, at snegle både kan være hunner og hanner. De bobler, hvis de er i fare og på den måde vil de skræmme deres angribere.

Jeg har også spurgt børnene, om de kunne lide forløbet, hvad har været sjovest? Næsten alle børnene syntes, at ”min snegl” var sjovest, fordi den bare er så sej.