Spirende forår... Hasselbuskens blomst

På vej til min biotop står der et dejligt træ og råber til verdenen: Der er forår i luften!!!!

Det dufter af foråret...

I dag har jeg plukket nogle grene fra et af træene fra min biotop og har taget dem med hjem. Nu har jeg en lille del af min biotop og foråret hjemme hos mig.

Dag 1.

Dag 3.

Dag 6.

En fugl på besøg

Jeg fandt nogle spor af nogen fugl, der var på besøg på min biotop i denne uge. En hvid fjer... Hver gang jeg skal besøge min biotop, er jeg spændt på, om jeg finder noget nyt på min biotop. Indtil videre sker der altid noget nyt på min biotop. Naturen er levende - ingen tvivl om det :)

Min Biotop i uge 9.

                                              De er i gang med at rydde alle væltede træer op.

Billedbog: "LOVE is all you need" Part II.

                                                                    En gang i ørkenen...

       Boede en enorm smuk og smart bil pige, der hed Mercy. Men hun var også enorm  ensom og alene... uden familie eller venner...

 

En dag skete der noget... Mercy så meget støv ved horisonten, der efter en god stund kunne erkendes som en lastbil. Hun havde ikke set nogen levende i området i mange år. Bil pige kunne mærke sit hjerte banke. Hvad betyder det?

                         Hvad er kærlighed? Når man fra første blik ved, at man er skabt til hinanden!

                                                

                                               Det var kærlighed ved første blik... og....

 

... så blev de gift...

Efter et kort stykke tid fik de tre børn, men ingen af dem lignede faren...

En dag fik de det fjerde barn og det lignede faren fra top til tå.

Første planter i min Biotop

Hvordan ser Almindelig Tusindfryd ud?

Almindelig Tusindfryd (Bellis perennis) eller bare kaldet Tusindfryd eller Bellis er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåbne steder. Tusindfryd er velkendt som ukrudt i græsplæner.

Tusindfryd er en flerårig urt med en rosetdannende vækstform. Bladene er omvendt ægformede og helrandede med få, grove takker. Begge bladsider er hårede og lysegrønne.

Blomstringen sker gennem hele den frostfrie tid mellem marts og oktober. Blomsterkurven er margeritagtig og sidder for enden af en bladløs stilk. Skivekronerne er gule og rørformede, mens randkronerne er hvide med rødlige spidser. Frøene modner godt og spirer villigt.

Rodnettet er groft trævlet og sidder på korte jordstængler, der også danner udløbere.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 × 0,20 m (10 × 10 cm/år), heri ikke medregnet eventuelle udløbere med nye rosetter.

Voksested

Planten er vildtvoksende på fugtig og lysåben, næringsrig bund med jævnlig nedbidning af græsser og andre høje urter. Denne tilpasning har gjort den effektiv som deltager i græsplænernes plantesamfund. (wikipedia.org)

 

Første etape

"GOD VIND!" (II etape)

Billedbog: "All you need is LOVE" - en kærligheds historie... Part I.

En skitse af min biotop

Mulvarpe på besøg :)

                                    Hvad er en muldvarp?

Muldvarpen (på latin Talpa europaea) findes i hele Danmark, bortset fra nogle øer. Den voksne muldvarp bliver 15-18 cm lang og vejer 70-100 gram.
Muldvarpen hører til insektæderne, og dens nærmeste slægtninge er pindsvin og spidsmus. Den lever hovedsageligt af regnorme, men spiser også insekter, insektlarver, tusindben, snegle og museunger. Muldvarpen laver depoter af levende regnorme, som den forhindrer i at flygte ved at bide deres hoved af.
Muldvarpen er næsten blind og lever det meste af sit liv under jorden, hvor den graver gange med sine skovlformede forben, der virkelig kan fjerne jord. Dens pels er tæt og sort og har en særlig struktur med underuld og dækhår, der gør det muligt for den at bevæge sig både frem og tilbage i gangene uden at få jord i pelsen.
Muldvarpen lever alene, men i april-maj mødes hanner og hunner for at parre sig. Efter fire ugers drægtighed føder hunnen et kuld på to-seks unger. Den kan blive op til seks år gammel, men gennemsnitsalderen er to-tre år. Muldvarpens fjender er hovedsageligt fiskehejre, ugler og musvåger. Ræv og grævling kan dog også finde på at nappe en muldvarp i ny og næ.