Forskellige farvelægningsmaterialer...

Jeg har valgt at bruge tøre roser blader, for at farvelægge nogle billeder.  Nedenstående kan i se mine færdige produkter :)

Jeg synes, at det er meget spændende at arbejde med utraditionelle elementer, der kan stamme fra alle mulige steder, som for eksempel: naturen, køkkenet, en gade osv. :) Jeg er blevet inspireret af denne lille projekt og jeg er allerede i gang med en anden projekt i "forskellige farvelægningsmaterialer". Her skal jeg bruge flere forskellige materialer, som jeg samlede en dag, da jeg bare gik en tur i nærheden af min biotop.

Mælkebøtter

Hvordan ser en mælkebøtte ud?

mælkebøtte, Taraxacum, slægt i kurvblomstfamilien; vokser i tempererede egne på den nordlige halvkugle samt i det sydlige Sydamerika og på New Zealand. Det er flerårige urter med mælkesaft og gule kurve; alle blomsterne i kurven er ægte tungeformede.
Slægten består af et antal diploide arter (måske 50-75) med kønnet formering samt en mængde polyploide småarter, der som regel sætter frø uden befrugtning (apomiksis). På verdensplan er der beskrevet næsten 2000 småarter. Disse grupperes i sektioner eller "samlearter".
I Danmark findes repræsentanter for fem sektioner med tilsammen over 250 småarter; identifikationen af disse er dog en opgave for specialister. I praksis regner man ofte blot med forekomsten af en enkelt "overordnet samleart", som på dansk kaldes for alm. mælkebøtte eller løvetand og på latin som regel Taraxacum officinale, selvom der ikke er tale om en enkelt art. Det er en yderst almindelig plante, der etablerer sig på alle former for lysåben jord. Planten har en kort, lodret jordstængel, som kan danne flere bladrosetter, og en meget dybtgående pælerod. Afhugges rosetterne, skyder planten igen fra knopper på roden.
Den har været brugt til fremstilling af kaffeerstatning, og de unge blade kan anvendes som salat. Mælkesaften af nogle arter fra Centralasien, bl.a. T. bicorne, udvindes til produktion af gummi. (denstoredanske.dk)

Vidste du at:

Forskning i mælkebøtte
Der er en lang tradition for at anvende mælkebøtten som lægeplante, og forskerne interesserer sig også for mælkebøttens indholdsstoffer.

I dag kan forskningen bekræfte, at mælkebøtten har en gavnlig effekt på fordøjelsen. (dr.dk)

 

Sommerfuglelarven

Naturen er fyldt med tankevækkende fænomener. Et af de mest fantastiske må være en larvens forvandling til en puppe – og derefter til en smuk sommerfugl.

»Men hvad sker der egentlig inde i sådan en puppe? Hvordan bliver en sommerfuglelarve på mystisk vis til en smuk sommerfugl?« skriver Astrid Holk til Spørg Videnskaben.

Det er i sandhed et mysterium. Derfor kontakter vi professor og kurator ved Statens Naturhistoriske Museum, Niels Peder Kristensen. Han forsker i sommerfugles anatomi.

 Se en spændende film om, hvordan Larve bliver til puppe

Larven udvikler vinger i al hemmelighed

Det viser sig – ganske overraskende – at larver faktisk allerede begynder at forvandle sig til sommerfugle, før de går i puppe.

»En del af det voksne dyrs organer findes allerede i larven på et ret tidligt tidpunkt. For eksempel anlæg til vinger. De ligger i hudlommer under larvens hud. Men først i det hudskifte, hvor larven forvandler sig til puppe, bliver de krænget ud,« fortæller Niels Peder Kristensen.

Lange ben bliver dannet i korte larveben

Mange tror, at larvens forvandling til en sommerfugl alene sker i puppe-stadiet. Det er sandsynligvis, fordi vi ikke kan se, hvor meget en sommerfuglelarve faktisk ændrer sig under huden. Blandt andet bliver følgende organer udviklet inde i larven, uden vi kan se det udefra:

• Kønsorganer
   
• Sommerfuglens lange ben – som bliver dannet inde i larvens bittesmå korte ben
   
• Dele af larvens tarm, som bliver nedbrudt, så nye dele kan blive dannet

Fakta

Halvdelen af alt liv på Jorden – biller, bier, sommerfugle og fluer – gennemgår en total forvandling af kroppen i løbet af livet.
Det virker mærkeligt. Men evolutionsteorien kan faktisk forklare det forunderlige fænomen:
Når sommerfuglene nærmest er to helt forskellige slags dyr i løbet af deres liv, konkurrerer de unge og de gamle dyr ikke med hinanden om føden. På den måde kan flere – ifølge teorien – overleve.

Når dyret bliver til en puppe, er det altså allerede langt i sin forvandling til en sommerfugl. Hvor langt det er, afslører puppens yderside. På den hårde skal er det som regel tydeligt, at der er tale om en sommerfuglepuppe.

»På langt de fleste sommerfugleartes pupper, kan man se anlæggene til vinger, følehorn, ben og snabel uden på puppens skal,« siger Niels Peder Kristensen.

Det sker med larven inde i puppen

I selve puppen sker der dog også ting og sager.

»Nogle af larvens organer bliver nedbrudt. Andre bliver omdannet. Og atter nogle bliver bygget op helt på ny,« siger Niels Peder Kristensen.

• Langt de fleste sommerfugle har for eksempel en udposning i maven, hvor de kan have den nektar og honningdug, de lever af. Den udposning har larven ikke. Den bliver skabt i puppe-tiden.
   
• Larvens øjne bliver også fuldstændig nedbrudt, for at sommerfuglens øjne kan blive dannet.
   
• De store muskler i brystet på den voksne sommerfugl bliver ligeledes opbygget.

Hormoner skaber hudskift og puppe

Puppen er i virkeligheden et hudskifte for larven. De fleste sommerfuglearter spiser stort set kun i den tid, de er larver. Det betyder, at de vokser meget – men deres hud følger ikke med. Så når huden bliver for trang, danner larven en nu hud under den gamle, som bliver smidt.

Det er særlige hormoner, som sætter larvens hudskifte-proces i gang. Et sæt hormoner sørger for, at larven skifter hud. Et andet sæt hormoner – de såkaldte ungdomshormoner – sørger for, at den går over i et nyt ungdomsstadie.

Fakta

VIDSTE DU?

Nogle dele af sommerfuglelarven lever videre i den voksne sommerfugl.
»I sommerfuglen kan der være muskler fra larvetiden, der først bliver nedbrudt et stykke henne i dens sommerfugle-liv,« fortæller Niels Peder Kristensen.

»Ved overgangen fra larve til puppe falder ungdomshormonet væk. Det betyder, at sommerfuglen i det nye stadium ikke bliver en ny larve, men en puppe. Også ved det næste hudskifte mangler ungdomshormonet, og så bliver puppen til det voksne dyr,« fortæller Niels Peder Kristensen.

Larven kan være i puppen i 10 år

Tiden, som sommerfuglen tilbringer i puppen, svinger meget, alt efter hvilken art, der er tale om. Nogle arter er under to uger i puppen. Andre kan få ti år til at gå på den snævre plads. ("Hvordan bliver larven til en sommerfugl", 2012, videnskab.dk)

Rød Tvetand (Lamium purpureum)/Læbeblomstfamilien

Hvordan ser rød tvetand ud?

 

Klasse: Tokimbladede planter (Magnoliopsida)
Orden: Læbeblomstordenen (Lamiales)
Familie: Læbeblomstfamilien (Lamiaceae)

Kendetegn: Slægten Tvetand er hårede urter med savtakkede, ofte nældebladsagtige, modsatte blade, firkantet stængel og krydret lugt. Fælles for slægtens arter er et svagt uregelmæssigt, 5-tandet og lidt 2-delt bæger. Blomsten er en typisk 2-delt læbeblomst, 2-delt krone med langt rør, hvælvet overlæbe og 3-fliget underlæbe, hvor de 2 sideflige dog i reglen er ganske små, men løber ud i 2 spidste tænder. Underlæbens store midterflig er tydeligt 2-lappet. Delfrugterne er små, trekantede og med vedhæng, tilpasset myrespredning. Støvknapperne er hårede.

Arten Rød Tvetand er indtil 35 cm høj, med firkantet stængel og ægformede, modsatte blade, som er rundtakkede og langstilkede forneden og kortstilket til siddende foroven. Den har en ram-aromatisk, men ikke særlig stærk lugt, i lighed med de fleste arter i læbeblomstfamilien. Kronen er lyst purpurrød, indtil 20 mm lang og med overlæben ca. 6 mm lang. Kronrøret er længere end bægret og med indvendig hårkrans. De nedre støtteblade i blomsterstanden er længere end brede.

Forveksling: Fliget Tvetand kendes let på de fligede blade og på, at den indvendige hårkrans i kronrøret kun er svagt udviklet. Rød- og Fliget Tvetand ligner hinanden meget, men ser ikke ud til at krydse.

Nyrebladet Tvetand har nyreformede blade, og støttebladene forneden i blomsterstanden er bredere end lange. Bægret er længere, indtil 12 mm, og af længde med kronrøret.

Liden Tvetand har bæger meget kortere end kronrøret og rundlappede, næsten halvcirkulære støtteblade.

Biologi: Enårig urt med insektbestøvning af blomsterne. Frøene har et lille olielegeme, der efterstræbes af myrer, og spredes ved at myrerne slæber afsted med frøene. Desuden spredes de ved vindslyngspredning og med markredskaber etc.

Det videnskabelige slægtsnavn Lamium kommer af græsk "laimos"="svælg" og hentyder til at de 2-læbede blomsters brede, åbne kronrør leder tanken hen på et svælg, man kigger ned i. Det latinske artsnavn "Purpureum" betyder "purpurrød" og sigter til blomsternes farve.

Det danske slægtsnavn "Tvetand" hentyder til, at underlæbens to sideflige hos nogle arter løber ud i hver en spids tand (ikke særlig tydeligt hos de fleste danske arter).

Levested: Ukrudt i haver, på dyrkede marker, ruderater og agerjord m.v. 

Udbredelse: Yderst almindelig i hele landet, især på næringsrig jord.

Hvornår ses den? Blomstrer april-oktober, i milde vintre også i vinterhalvåret. (www.fugleongnatur.dk)

Krokus

Hvordan ser krokus ud?

krokus, Crocus, planteslægt i irisfamilien med ca. 80 arter udbredt fra Middelhavsområdet til Centralasien. Slægten har underjordisk stængelknold  og danner hvert år en ny knold oven på den gamle, der visner bort.

Bladene, der er linjeformede og som regel har kors- eller X-formet tværsnit, udgår fra dette års knold; rester af forrige års blade omgiver basis af knolden som tørre skæl. Der dannes normalt kun én blomst hvert år tidligt i vækstsæsonen; enkelte arter er efterårsblomstrende.

Ordet krokus kommer via latin crocus fra græsk krokos 'safran', vist af semitisk opr.

Blomsten er oversædig og udvikles for enden af en kort, underjordisk stængel. Et meget langt blosterrør løfter de seks frie blosterflige, der som regel er lyslilla eller gule, op over jordoverfladen. Nektar dannes i bunden af røret, hvori tre støvbærere er fæstet .

Griflen er lang med tre grene, der er frynsede i spidsen. En række arter dyrkes som prydplanter. En enkelt art, safrankrokus, Crocus sativus, dyrkes for krydderiet og farvestoffet safran. Se også irisfamilien.

Krokus. Tv. hel plante med knold omgivet af skæl, gule lavblade, grønne løvblade og to blomster, der begge er udviklet på dette års knold. Hvis to blomster udvikles, vil planten normalt dele sig i det følgende år. På denne måde kan krokus med tiden optræde i klynger af mange ens individer. Th. længdesnit af plante med forrige års knold, rødder, skæl, dette års knold, løvblade og blomst med frugtanlæg, blosterrør, tre støvbærere og griffel. (www.denstoredanske.dk)

Uge 12. Der er masser vorterod i min biotop

 

 Viste i, at man brugte vorterod i middelalderen - formentlig med forsigtighed - som C - vitamin-tidskud i det tidlige forår?! (Danmarks dyr og planter, 2004)

Uge 11. grønnere og grønnere

Uge 11. Forandringerne... en ny vej...

Nu (uge 11.)

For 2 uger siden (uge 9.)

Nu

Nu