Mælkebøtter

Hvordan ser en mælkebøtte ud?

mælkebøtte, Taraxacum, slægt i kurvblomstfamilien; vokser i tempererede egne på den nordlige halvkugle samt i det sydlige Sydamerika og på New Zealand. Det er flerårige urter med mælkesaft og gule kurve; alle blomsterne i kurven er ægte tungeformede.
Slægten består af et antal diploide arter (måske 50-75) med kønnet formering samt en mængde polyploide småarter, der som regel sætter frø uden befrugtning (apomiksis). På verdensplan er der beskrevet næsten 2000 småarter. Disse grupperes i sektioner eller "samlearter".
I Danmark findes repræsentanter for fem sektioner med tilsammen over 250 småarter; identifikationen af disse er dog en opgave for specialister. I praksis regner man ofte blot med forekomsten af en enkelt "overordnet samleart", som på dansk kaldes for alm. mælkebøtte eller løvetand og på latin som regel Taraxacum officinale, selvom der ikke er tale om en enkelt art. Det er en yderst almindelig plante, der etablerer sig på alle former for lysåben jord. Planten har en kort, lodret jordstængel, som kan danne flere bladrosetter, og en meget dybtgående pælerod. Afhugges rosetterne, skyder planten igen fra knopper på roden.
Den har været brugt til fremstilling af kaffeerstatning, og de unge blade kan anvendes som salat. Mælkesaften af nogle arter fra Centralasien, bl.a. T. bicorne, udvindes til produktion af gummi. (denstoredanske.dk)

Vidste du at:

Forskning i mælkebøtte
Der er en lang tradition for at anvende mælkebøtten som lægeplante, og forskerne interesserer sig også for mælkebøttens indholdsstoffer.

I dag kan forskningen bekræfte, at mælkebøtten har en gavnlig effekt på fordøjelsen. (dr.dk)