Dyreholdet er velegnet til børnehavebørn i alderen 4 – 5
år. Dyreholdet skal tilgodese behovet for at børn er tættere på naturen,
behovet for at inkludere naturen i børnenes hverdag og behovet for at ændre
børnenes fordomme om ulækre og måske skræmmende dyr.
Dyreholdet skal placeres udenfor, for at sneglene kan
leve under så naturlige omstændigheder som muligt. Vi vil selv lave et stort
terrarium og placere dette på legepladsen, f.eks. på et frededigt og lidt
mørkere sted. Dette ikke kun med henblik på og respekt for sneglene og deres
frihed, men også for at øge børnenes oplevelses- og læringsmuligheder.
Muligheder såsom at komme ud i al slags vejr, fordi sneglene skal passes og
observeres hver dag.
Dyreholdet kan give anledning til at introducere faglige begreber som dyreart, dyrenes adfærd,
behov og karakteristika for børnene. Det skal give børnene respekt og medansvar
og bevare dyrenes autonomi.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar