torsdag den 17. september 2015

Refleksioner

Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

Jeg fik ny viden om eksperimeternes betydning i fohold til læring og oplevelsesglæde.
Jeg fik ny viden om, at naturen ikke i sig selv garanterer et barns udviklingsmuligheder. Derfor er det pædagogens ansvar at åbne grænseløse og udfoldelsesrige muligheder for et barn gennem tilrettelagte aktiviteter.
Jeg fik ny viden om, at pædagogen altid skal være i stand til at bearbejde et barns indtryk og udtryk gennem sproglig og æstetisk virksomhed (Edlev 2008: 174). F.eks. når et barn har set en død frø, som har påvirket ham ængsteligt.
Jeg fik viden om, at pædagoger også skal være kritiske, observerende og reflekterende over for deres egen praksis og deres egne forestillinger og fordome i forhold til naturen. Det er ikke forkert, at man har nogle fordomme, men det er vigtigt at være åben over for dem og ikke at videregive dem til børnene. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan man kan bearbejde disse forstillinger/fordomme. Det kan f.eks. være ved at læse en speciel faglitteratur om det eller snakke med sine kollegaer.

Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

Dyrholdet giver mulighed for at arbejde pædagogisk med, hvad der er acceptabel og hvad der er uacceptabel adfærd i forhold til dyr. Skal man træde på en orm eller en snegl, hvis den ligger på ens vej? Dyrholdets forløb giver mulighed for at kigge nærmere på sine værdier, forestillinger og fordomme. Edlev skriver (2008) på s. 272, at vi danner vores viden og forestillinger om naturen gennem andre mennesker, bøger og medier. Hvis f.eks. et barns far synes, at alle ”ulækre” dyr skal dræbes, danner barnet denne viden. Derfor er forløbet med dyreholdet er en god mulighed for at etiske spørgsmål om dyrenes behandling med respekt kan komme på banen.
Dyrholdet giver også anledning til at arbejde med et andet etisk spørgsmål - Hvad skal der til, for at dyr må slås ihjel? (2008: 274).

Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?


Dyreholdet gav anledning til gode oplevelser i forhold til at eksperimentere med sneglene. Jeg har fundet ud af, at eksperimenter er en rigtig god måde at lege og lære på. Gennem eksperimenter kan et barn få en forståelse for sjove og finurlige ting i omverdenen, fordi alle barnets hovedsanser kommer i spil. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar