Børnehuset Kruså, den 25. september 2015
Emne:
Udforske snegleslim
Målet for
børnenes udbytte:
At børnene udvider
deres viden om snegle.
At børnene lære at
formulere hypoteser.
At børnene får
erfaringer med at benytte sig af forskellige sproglige udtryksformer og
begreber. F.eks. i forhold til frorskellige overflader: en tør, våd, glat,
jævn, ujævn og en opsugende overflade. Eller f.eks. slimet, boblet etc.
De tegn på
læring jeg vil iagttage undervejs i forløbet:
Hvad er det børnene
undrer sig mest over, som jeg kan arbejde med i det næste forløb.
Jeg vil iagttage, hvordan jeg kan fremme og fastholde børns
nysgerrighed og engagement under forløbet.
Den
pædagogisk - didaktiske tilgang
Jeg vil benytte SMTTE
modellen.
Jeg vil arbejde med
de ældste børnehavebørn.
Jeg vil vække deres
nysgerrighed og lyst til at eksperimentere og formulere hypoteser.
Jeg vil lægge fokus
på gruppekonteksten. Jeg vil skabe muligheder for at hvert barn kan udtrykke
sin mening. Jeg vil fremme børnenes læring til at lytte og blive lyttet
til.
Jeg har indsamlet en vinbjergsnegl
og puttet den i et glas. Den vil jeg tage med i institutionen.
Jeg vil starte mit forløb med en samling, hvor jeg præsenterer mig selv og bagefter vil jeg fortælle om selve forløbet. Derefter vil jeg stille spørgsmålene: hvad ved børn om snegle? Hvad ved de om snegleslim? Når de har fortalt om det de ved, vil jeg vise sneglen i glasset og begynde at snakke om snegleslim. Hvad den består af og hvorfor slim er vigtig for snegle. Jeg vil opfordre børnene at holde sneglen i hænderne for at mærke den og for at opdage et slim-spor, som sneglen efterlader på hånden. Når jeg afslutter samlingen, skal vi pakke vores ting og tage på oplevelsestur i skoven. Børnene skal finde forskellige arter af snegle i skoven, dvs. nogle med hus og nogle uden hus. Når de har fundet dem, begynder vi med at eksperimentere med snegleslim. Sneglene skal krybe på tre forskellige overflader: en glasoverflade, en træoverflade og på et stykke papir.
Når de har afsluttet deres tur på overfladerne, skal vi alle sammen se, hvad sneglene har efterladt. Børnene skal gætte, hvilken overflade der biver dannet mest slim på og hvilken af sneglene der vil danne mest slim: dem med hus eller dem uden hus. De skal også formulere hypoteser om, hvorvidt snegles størrelse har noget med mængden af slim at gøre. Børnene skal også formulere hypoteser om på hvilken overflade sneglene kan krybe hurtigst og hvorfor.
En vinbjergsnegl fra biotopen
Jeg vil starte mit forløb med en samling, hvor jeg præsenterer mig selv og bagefter vil jeg fortælle om selve forløbet. Derefter vil jeg stille spørgsmålene: hvad ved børn om snegle? Hvad ved de om snegleslim? Når de har fortalt om det de ved, vil jeg vise sneglen i glasset og begynde at snakke om snegleslim. Hvad den består af og hvorfor slim er vigtig for snegle. Jeg vil opfordre børnene at holde sneglen i hænderne for at mærke den og for at opdage et slim-spor, som sneglen efterlader på hånden. Når jeg afslutter samlingen, skal vi pakke vores ting og tage på oplevelsestur i skoven. Børnene skal finde forskellige arter af snegle i skoven, dvs. nogle med hus og nogle uden hus. Når de har fundet dem, begynder vi med at eksperimentere med snegleslim. Sneglene skal krybe på tre forskellige overflader: en glasoverflade, en træoverflade og på et stykke papir.
En glasplade og en træplade
Når de har afsluttet deres tur på overfladerne, skal vi alle sammen se, hvad sneglene har efterladt. Børnene skal gætte, hvilken overflade der biver dannet mest slim på og hvilken af sneglene der vil danne mest slim: dem med hus eller dem uden hus. De skal også formulere hypoteser om, hvorvidt snegles størrelse har noget med mængden af slim at gøre. Børnene skal også formulere hypoteser om på hvilken overflade sneglene kan krybe hurtigst og hvorfor.
Vi vil også prøve at
hælde noget fedt og vand ud på overfladerne og se, om det har betydning for
udskilledsen af mængden af slim.
Noget fedt
Vand
Ingen kommentarer:
Send en kommentar