Vinbjergsnegle har en tyk blød fod, som de kan trække ind i deres hårde skal. Hver ring på skallen kaldes vinding. Den bløde fod føles normalt fugtig og slimet. Vinbjergsnegle har en mund nede under hovedet, og et åndehul under skallen. De korte antenner kan sneglen føle og lugte med. De lange antenner har to små øjne i spidserne. (Hartley & Marco 1998: 4 – 15).
(1998: 30)
Når sneglen vokser, bliver dens skal også større. Vindbjergsneglenes
krop bliver mørkere, når den bliver ældre.
Det første år får skallen omkring tre vindinger. De er helt udvokset, når de er omkring to år gammel og de har omkring fem vindinger i sin skal.
Vinbjergsnegle er en af Danmarks største snegle. Dens hus bliver op til 4,5 cm højt. Det er bleggult, grålig eller brunlig. Deres hus er bygget af kalk, med tyndt lag hornagtig protein på overfladen. Med tiden slider laget
af og bliver kalkhvidt. (1998: 4 – 15).
(1998: 20).
Vinbjergsnegle laver slim, så de nemmere kan glide hen
over ru steder og sten. De laver mere slim, når de kravler på en skråning eller
på ujævnt underlag. (1998: 21).
Vinbjergsneglene som regel lever i haver, på bakker, skrænter og i åbne krat. Vinbjergsnegle er fredet. De må ikke samles ind i kommercielt øjemed, men må godt samles ind til egen fortæring. Vinbjergsnegle kan godt lide at spise grønne blade og planter. De kan også æde døde dyr og forskelligt affald. De kan også spise de grønne alger.
Hvis man dyrker vinbjergsnegle er det vigtigt, at de får frisk mad hver dag. Man skal også sørge for, at der altid skal være fugtigt i buret, fordi de elsker når det er vådt og klamt. De hader solskin og høj varme. Sneglene er gode til at vise, hvis det ikke er et godt sted at bo. De trækker en hinde for og kan være i længerevarende tilstand med ingen eller kun få aktiviteter.
Vinbjergsneglens naturlige fjender er :
Sangdrossel
Grævling
Ræv
Fjender angriber sneglene ofte om natten.
Når en vinbjergsnegl tror, at den er i fare, gemmer den sig
i sin skal. Den kan også lave skum, som løber ud af skallen. På den måde den
skal skræmme dens angribere væk. (1998: 17).
Vinbjergsnegle er nataktive. De føler sig mere sikre i mørket. Hvis det er varmt i vejret eller bliver det meget koldt, så graver de sig ned. De kan bedst lide at gemme sig under visne løv eller nogle grene. (1998: 24 - 25).
Deres sociale muligheder er sådan, at de kun nogle gange kan godt lide at være mange sammen. (1998: 26).
Vinbjergsnegle er tvekønnede, dvs. både hanner og hunner.
Parringen finder sted i maj eller juni. De to snegler rejser forkroppen i
vejret og trykker fordålen mod hinanden og kan stå oprejst i flere timer. Først
skyldes en kalkstav, kaldet en kærlighedsspil ud fra begge dyr. Begge dyrene
overfører derefter en såkaldt spermatofor til hinanden ved hjælp af et
parringsleg. Spermatoforen indeholder en mængde sædceller, der overføres til æggestokken
for her at befrugte æggene. Parringen tager lang tid. Sneglene skiftes til at
være han og hun.
(Læbel 2008: 8 – 9)
Nogen tid efter parringen graver sneglen sig halvt ned i jorden, og her lægger normalt cirka 60 -70 kuglerunde æg ad gangen. Æggene er gennemsigtige. Efter omkring 21 dage klækkes æggene, og de små snegle begynder at bevæge sig omkring. Ungerne har små huse på ryggen. Vinbjergsneglen bliver mindst 6 – 8 år gammel, muligvis endnu ældre. (1998: 10 - 11).
(1998: 11)
Litteratur:
Bøger:
Hartley, K.
& Marco, C. (1998). Snegle. 2840
Holte: Forlaget Flachs.
Læbel, T. (2008). Snegle.
København: Nordiske Forlag A/S.
Online
dokumenter og websider:
Vindbjersnegle. Lokaliseret d. 10. september
2015 på:
Nyrop – Larsen, T. (d. 12. juli 2012). Det vrimler med snegle. Lokaliseret d. 6. september 2015 på:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar