torsdag den 17. september 2015

Pædagogisk forløb

SMTTE model til forløbet DYREHOLDET - VINBJERGSNEGLE

Sammenhæng 

I foråret 2004 blev der ved lov indført pædagogiske læreplaner i daginstitutioner. Formålet med de pædagogiske læreplaner er at sikre, at alle dagtilbud arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring, for derigennem at bidrage til at ruste alle børn til det videre liv (Hansted 2004: 8).
Læreplanstemaet ”natur og naturfænomener” er et af de seks temaer, som danske dagtilbud skal arbejde med. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes grundlaget for børns forståelse af deres omverden og for en senere stillingtagen til miljøspørgsmål, respekt og ansvar for naturen (2004: 92).
Et af temaets kærnepunkter er, at børn skal opleve naturen som et rum for at udforske verden (2004: 58). Med dette som udgangspunkt, vil vi gennemføre et forløb med dyrehold i institutionen. Dyreholdet i institutionen giver mulighed for en længevarende fordybelse, hvor vigtige biologiske grundprincipper kan erfares sanseligt. Børnene får mulighed for at iaggtage, følge og udforske sneglenes liv over længere tid, og  anvender en natur- og sciencetilgang.
Målgruppen er børn fra 4 til 5 år.
Mål          
·         At vise naturen som kundskabsområde.
·         Udvikle børns omsorgsevne, morale og etik.
·         Lære børn at tage ansvar for pasning og pleje.
·         Lære børn at respektere forskellige dyrs udseende (Edlev 2008: 106).
·         At skabe rammer for udvikling af sociale relationer og fælleskaber.
·         At børn oplever voksne som rollemodel.
·         At børnene tage de gode vaner med hjem i deres egen familie.
·         At børnene lærer at blive aktivt handlende – og tager det med sig videre i skole og hjem.

Tiltag
·         At lave en navneliste med, hvem der er ansvarlig for terrariets pasning hver dag: fodring, rengøring og at bruse terrariet. Det skal altid være to eller tre børn, der tager ansvar for dagens opgave. Navnelisten laves med udgangspunkt i børnenes relationer med hinanden. Børn, der har svært ved at ingå i relationer i børnegruppen skal få en makker fra børnegruppen og de skal sammen udføre opgaven. Aktiviteten kan være med til at de lærer hinanden bedre at kende på en helt anden måde, hvilket kan støtte udviklingen af deres venskab.

·         Til samling snakker vi om snegle: deres adfærd, mad, fjender, levested, nyttighed for naturen og miljøet, udseende etc. Vi rimer og synger om snegle, f.eks.
Snegl snegl du sorte.
Er du blevet borte?
Er du løbet hjemmefra
i den bare skjorte?

Og selvfølgelig ”Mariehønen Evig Glad”, der bliver gift med Søren Snegl. (http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hvordan-begrundes-p%C3%A6dagogisk-arbejde-i-naturen)

Vi snakker også med børnene om uhensigtsmæssig adfærd mod dyrene. Vi spørger dem om, hvad det er man ikke må lave med dyrene?

Vi snakker om respekt for dyrene og deres ret til at leve i fred og ro.

·         De voksne på stuen viser sig som videne, medoplevende, interesserende og ansvarlige natur og miljø personer.

·         Vi gennemfører to eksperimenter med sneglene:
1.      Hvorfor har snegle slim?
2.     Vi undersøger snegles krybehastighed.
  • Vi bruger eksperimneterende / sciencetilgange for at vise børn de sjove sider af arbejdet med / i og for naturen.  Vi vil også modarbejde fordommen om, at snegle er ulækre dyr.



Tegn                  
  • Børnene er engagerede.
  • Børnene snakker om deres oplevelser derhjemme.
  • Børnene viser glæde og interesse.
  • Børn snakker om sneglene med hinanden også under andre aktiviteter og i frileg.
  • Børns lege er inspireret af forløbet.
  • Børn spørger den voksne om dyrene og naturen.
Evaluering   
·         Vi vil lave en planche af forløbet og hænge den på stuen, så børnene kan snakke om forløbet mens de spiser, leger etc. De kan fortælle deres pårørende om forløbet. Planchen vil også blive hængene på stuen en måned efter forløbet.
·         Vi slipper sneglene ud det samme sted, hvor vi havde indsamlet dem. Vi synger og rimer for dem for at udtrykke vores taknemmelighed. Derefter snakker vi om, hvad vi har lært om sneglene. Hvad der var sjovest ved forløbet og hvad børnene ikke kunne lide.

Litteraturlisten:

Bøger:
  • Edlev, L., T. (2008). Natur og miljø i pædagogisk arbejde. 2. udg. Munksgaard Danmark: København.
  • Hansted, M., E. (2004). Pædagogiske læreplaner i praksis. DLO: 2200 København.
Online dokumenter og websider:

·         Snegle. Lokaliseret d. 15. september 2015 på:

·         Edgar, T. (05. September  2013). Snail slim. Lokaliseret d. 16. september 2015 på:

·         Natur/teknik 3.- 4. Klasse. Lokaliseret d. 15. september 2015 på:











Ingen kommentarer:

Send en kommentar